søndag, maj 10, 2009

Midt i alt det grønne

Peberplanter
Nu er mine seks peberplanter ved at være 15 centimeter høje, og de tropiske snerler er cirka 40 centimer og griber fat i alt, hvad der er i nærheden. Snart må de have en bambuspind og større potter at stå i - jeg glæder mig til, de blomstrer med store blå blomster.

Naturlommekalenderen fortæller, at det var fuldmåne i går, og at skrubtudserne nu vandrer op af deres vandhuller for at blive på land resten af sommeren.

I dag skal vores græsplæner klippes - græsset er lige pludselig meget højt efter al den regn, der er kommet i de sidste dage. Og så får jeg jo tiltrængt motion med den manuelle klipper.

Hvad har du af planer for dagen?