lørdag, maj 23, 2009

Min grønne have

Liljekonvaller
Jeg holder utroligt meget af alle havens grønne nuancer, og er egentlig ikke til det velfriserede look. Heldigvis - for vores have er ikke særlig velfriseret. Men at se liljekonvaller og bregner, laurbærkirsebær, fyr, lærk og fjerbusk i øjeblikket med hver deres grønne farve er noget af det smukkeste, jeg ved. De små farveklatter kommer så ind i form af lilla rododendronblomster og lyserøde og lilla akeleje lige i øjeblikket - ja og de smukke mælkebøtter :-)

I dag er indkøbs- og rengøringsdag her i huset. Og forhåbentlig bliver der tid til en travetur og at sidde med en kat på skødet og læse aviserne.

Har du spændende planer for din lørdag?

Bregner