Vildtvejrsklubben

Jeg tror, at vi er mange, der føler os temmelig utrygge i voldsomt uvejr fx som den orkan, der hærgede Danmark i december 1999, men også i heftigt tordenvejr. I gamle dage stod man op, hvis det tordnede om natten, og man boede på en gård. Det var der gode grunde til, for erfaringen viste, at mange gårde brændte helt ned på grund af lynnedslag.

Jeg oplevede et skræmmende uvejr en nat, hvor jeg som teenager var alene hjemme, fordi mine forældre og min lillebror var kørt til Harzen. Det blev orkan, og et af havens kæmpe træer væltede ned i nabodamens hus og have og lavede temmelig meget ravage. Hun blev meget mopset og sagde, at det træ burde være fældet for længst! Og det havde hun måske nok ret i.

Jeg har lige set, at der er noget, der hedder ’Vildtvejrsklubben’, hvor man kan læse mange interessante ting om vildt og voldsomt vejr. Det vilde vejr er ikke noget for mig, men hvis der findes en klub for dem, der elsker sol og stille vejr, melder jeg mig straks ind. Vi må nok se i øjnene, at den globale klimaændring sikkert betyder, at vi må indstille os på endnu mere ekstremt vejr.

Føler I jer også utrygge, når vejret bliver meget voldsomt?

PS: Vi snakkede forleden om Piet Hein, og jeg er blevet klar over, at vi er
mange, der er glade for hans gruk. Hvis I støder på et rigtig godt gruk, må I meget gerne fortælle mig det. Jeg er selv netop stødt på dette:

Der findes én visdommens vej - det er dén, som bør være let at erindre: dum dig og dum dig og dum dig igen, men mindre og mindre og mindre ...