Piet Hein har jo skrevet de dejligste, underfundige gruk, der viser, at bag hans lidt sure fremtoning havde han sans for humor. Han døde i 1996 som 90-årig og nåede foruden så meget andet at skrive mellem 7.000 og 9.000 gruk.
Min mor satte stor pris på ham og havde en fajanceplatte med det berømte gruk Husk at elske, mens du tør det, husk at leve, mens du gør det. Min mor havde også Kumbels fødselsdagskalender, der udkom i 1949, og som indeholder et gruk for hver af årets dage. Allerede i 1949 må han altså have havde skrevet mindst 365 gruk, og mange af dem kender vi alle sammen.
Ud for dagen i går, den 14. maj, kan man læse følgende gruk:
Kunsten er ikke at få en idé,
enhver kan med lethed få to.
Kunsten er den mellem to eller fler
ganske almind'lige hverdagsideer
at se hvilken en, der er go'.
fredag, maj 15, 2009
Husk at elske mens du tør det ...
Abonner på: