Vi fik den skønneste rabarbertærte for et par timer siden efter opskrift fra Camilla Plums 'Mors mad'. Nu er jeg helt forspist.
Mørdej af 200 gram mel, 125 gram smør, 50 gram flormelis og 1 æg. Lad dejen hvile koldt iden du ruller den meget tyndt ud. Læg dejen i en tærteform med løs bund, læg raberberstykker tæt i dejen, drys med meget sukker og bag ved 165 grader til den er gennembagt cirka 35 minutter.
'Mors mad' er en dejlig kogebog, der fortæller, hvordan man får et forrygende måltid ud af de skiftende årstiders helt enkle råvarer.
Min veninde anbefalede mig også at læse 'Lillys Danmarkshistorie' - en bog, der handler om fire generationer af kvinder. Man får den personlige, kvindepolitiske og samfundsmæssige udvikling fra 1880'erne og frem til i dag. Den er skrevet af Pia Fris Laneths og handler om hendes egen slægt, oldemødrene Anna, Karen Marie og Johanne, alle født i 1870'erne, mormor Misse og farmor Gudrun og moren Lilly.
Begge bøger var herlig inspiration for mig i dag, og jeg håber, at andre vil synes det samme ...
lørdag, maj 30, 2009
Inspiration fra min eftermiddag
Abonner på: