Jeg blev ikke helt færdig med sporløs i går, for jeg tror, de fleste familier har et familiemedlem, der er forsvundet. For eksempel én, der udvandrede og ikke ønskede, at familien fik at vide hvortil. I min familie forsvandt min fars fætter - familiens sorte få - ud i den blå luft i begyndelsen af 1950'erne, og i mange år anede ingen, hvor han var blevet af. Det må have været hårdt for forældrene, der uden tvivl har gjort sig mange spekulationer om, hvad de har gjort galt, og om deres søn overhovedet levede mere.
Gåden blev først løst for få år siden, da et familiemedlem satte sig for at bruge internettet til at lede. Da efternavnet var ret usædvanligt, lykkedes det at få gevinst i Sydafrika via en kommentar på en sydafrikansk hjemmeside, og lidt efter lidt blev en utrolig historie oprullet. Fætteren havde taget sin unge danske kæreste med derned, fået job og efterhånden var fem børn kommet til. Denne familiehemmelighed blev næsten til en rigtig god historie, da et nært familiemedlem rejste til Sydafrika og fik kontakt med hele den afrikanske del af familien, som selvfølgelig ikke kunne ét ord dansk. Desværre har vi tabt kontakten med familien igen sidenhen, men vi nåede at få lange og spændende mails om, hvordan livet former sig i Sydafrika for en hvid familie. Det var blandt andet en gyser om overfald og vold langs motorvejene, hvor man kaster brosten ind gennem forruden på bilerne for at få dem til at standse, så man kan plyndre passagererne, og lignende uhyrligheder, som vi heldigvis ikke kender til.
Så vidt jeg ved, er en del af familien ’flygtet’ fra de rystende forhold, der selvfølgelig bunder i racestridigheder, og bosat sig i London. Og selv om kontakten nu er på pause, er jeg blevet utrolig meget klogere på vilkårene i Johannesburg.
Det kunne være spændende at høre dine historier om familiemedlemmer ude i verden.
