Heldigvis havde Ella og Ole tid til at komme forbi refugiet her i går aftes på vej til Spanien for at aflevere en kuvert med de stokrosefrø, som hun var så letsindig at love mig i kommentarfeltet for nogle uger siden. Så mødte jeg hende endelig! Og som de andre gange, jeg har mødt blogvenner, var det som om vi havde kendt hinanden længe - hvad vi jo sådan set også har. Bloggen er en dejlig måde at møde nye mennesker på, for man har en enestående mulighed for at lære hinanden at kende på forhånd. Og Ella var præcis så varmt og ligefremt et menneske, som jeg jo godt vidste, at hun er.
Hun skulle tidligt op i morges for at nå flyet, og jeg skulle lige så tidligt op og på arbejde, så det blev en kort visit på et par timer, men jeg er sikker på, at det ikke bliver den eneste. Jeg havde den samme fornemmelse af genklang, som jeg har haft med de andre bloggere, jeg har mødt.
Hvis du ikke har prøvet det, så gør det. Man bliver jo helt høj!
