Der er overgået mig den usædvanlige ære at blive udnævnt til én blandt fem Rockin’ Girl Bloggere, udvalgt af Sifka (her burde jeg indsætte den lyserøde knap, jeg nu har lov til at pryde min blog med, men som den slags trofæer skal være, er den så grim-grim, at jeg afstår). Ikke desto mindre er jeg stolt som en Tour de France-vinder og iler med at viderebringe udmærkelsen til fem andre kvindelige bloggere, der fortjener den og i skrivende stund ikke allerede har modtaget den:
Liselotte - fordi hun er Danmarks blogdronning.
Hege - fordi hun så levende fortæller om sit daglige liv og gør mig klogere på norsk kultur og gamle huse med sine smukke billeder.
Lene -fordi jeg pludselig har fået indsigt i, hvordan en moderne landmandskone lever sit liv.
HenrietteB - fordi hun er så god til at analysere og filosofere.
Donald - fordi han har et usædvanligt musisk talent og en krøllet hjerne, der garanteret sagtens kan abstrahere fra, at han ikke er en kvinde.
Og så havde jeg lyst til at kåre en hel masse andre, som allerede har opnået værdigheden …
Huskede jeg at sige tusind tak, Sifka?
søndag, august 05, 2007
Jeg rocker!
Abonner på: