En god bog

En rejse kan være mange ting. Man kan rejse til udlandet med fly, med tog, på tommelfingeren, sejle - eller man kan rejse og opleve en masse, selv om man ikke bevæger sig uden for landets grænser. Man kan være heldig at have et arbejde, hvor man rejser - i bogstavelig eller overført betydning. Man kan rejse ved at høre en radioudsendelse eller se et tv-program. Man kan se en film i biografen eller læse en bog og føle, at man er kommet vidt omkring. Jeg tænkte, det kunne være spændende med nogle blogindlæg om en eller anden form for rejse, som var uforglemmelig for dig. Så jeg begynder lige med én selv - en rejse tilbage i tiden (ja, nu igen!).

Sidste sommer læste jeg en moppedreng af en roman - Den røde blomst, den hvide blomst af Michel Faber. En veninde havde fortalt lidt om den, og den smule jeg hørte, gav mig med det samme lyst til at gå i gang med de 920 sider.

Den 19-årige Sugar er den bedste skøge i dronning Victorias London. Ikke blot kaster hun sig tilsyneladende vellystigt ud i alle mændenes perverse påfund, hun har også en enestående evne til at stive kundernes selvtillid af, så de føler sig betydningsfulde, charmerende og intelligente. Mødet med parfumesælgeren William bliver hendes adgangsbillet til den fine, vestlige side af London.

Sugar er selv lynende intelligent, men som kvinde er hun nødsaget til at underspille sin rolle. Hun sluger den ene bog efter den anden og skriver hemmeligt på en roman, der ville ryste kunderne i deres sjæls inderste. Sugar overlever psykisk i al forstillelsen og undertrykkelsen ved at pine og dræbe sine kunder på det grusomste i sin bog.

Hvis det ikke er smagsprøve nok, er der mere om handlingen her.

Det, der fangede mig ved 'Den røde blomst, den hvide blomst', var den eminente måde 1870'ernes London er beskrevet på. Bogen er fræk som bare fanden, men de historiske beskrivelser er, så man lugter, smager og ser den tid levende for sig. Claus Bech - min yndlingsoversætter - har som sædvanlig fordansket, så man flyver.

Din tur!