Min mormors hus

Min mormor fik børn meget sent efter den tids forhold, og hun var en ældre dame, da jeg kom til verden i 1950. I det hele taget var hun ikke helt almindelig, for i min mormors og morfars hjem var det hende, der havde bukserne på. Det var hende, der tjente pengene, og på sin husholdningsskole havde hun mange mennesker ansat, heriblandt min mor, som var husholdningslærerinde på deltid. Hver dag, når jeg havde fri fra skole i de små klasser, gik jeg hen til min mormors husholdningsskole og ventede på, at min mor skulle få fri.

Huset var kolossalt med uendelig mange værelser, og med kælderen og loftet var der fem etager med plads til 52 boende elever. Først kom man ind i hall'en - sådan en rigtig gammel én med højt til loftet og en trappe med gelænder, man kunne kure ned ad. Fra hall'en kunne man gå ind i elevernes store køkken, deres systue med flygel, ind i privaten eller ud i badeværelset. Eller ned i kælderen, som var en verden for sig med viktualierum, billardrum, fyrrum, vævestue, rullestue, vaskerum og æblekælder. Gik man op ad trappen til anden sal, var der en lille bitte dør med et rum, hvor man kunne gemme sig, og hvor ingen kunne finde én.

I privaten var der lyst, for det meste stille, og der lugtede af cigarrøg efter morfar. Fra mormors store birketræschatol med buede skuffer og låger udgik der eksotiske dufte, for her gemte hun mandler, kakao, valnødder og andre luksusvarer, som eleverne ikke bare skulle bruge løs af. Ved siden af hang en enorm, brun velourportiere, så der kunne trækkes for ud til vinterhaven, og til højre for den stod mormors flygel. Hun var en habil amatørpianist, og jeg har stadig de gamle lakplader med Chopins valse, hun indspillede i sin tid for egen regning. Mormor havde gået til spil hos en dame på Bjelkes Allé, og i alle årene cyklede hun de fyrre kilometer frem og tilbage til undervisningen, for man ruttede ikke med pengene.

I mormors dagligstue stod der også et rundt messingbord fra Marokko og morfars bløde rygestol med de svungne armlæn. Overfor var sofagruppen med de grønne plysmøbler placeret, bogskabet, hvor bøgerne var lukket inde bag glas, og hvor bonbonnieren med søde sager befandt sig. En gang imellem kunne man være heldig at blive budt et bolche herfra. Jeg husker også tydeligt den enorme sykurv på det høje stativ, den sorte telefon på skrivebordet med håndsvinget og den blanke klokke, og jeg kan stadig genkalde mig udsigten over haven med nøddegangen og hængekøjen.

Spisestuen var traditionel med skænk, anretterskab, birketræsbord og -stole. Her havde børn ikke noget at gøre, når der var gæster. Så blev vi sendt ud i vinterhaven, hvor vi kunne sidde og spise for os selv. Men jeg elskede den vinterhave, lille, lys, med blomster alle vegne, og der duftede vidunderligt. Der var bambusmøbler med sommerhusbetræk, og man kunne kigge ud over blomsterhaven, som blev passet af en gartner. Her voksede floks, bonderoser og alskens andre stauder, og æbletræerne var gamle og krogede. Det var her, jeg og mine fætre slog telt op om sommeren, og mændene spillede boccia i shorts og undertrøje.

Jeg drømmer stadig tit om min mormors hus, indbegrebet af min barndom. Med tordenkaffe om natten og løsgående hummere i kælderen - men det er en helt anden historie ...