Jeg ved ikke, om andre har opdaget det for længe siden, men DR har lavet et sundheds-site på dr.dk/sundhed. Der er mange spændende emner at læse om - fx stress og hvilke faresignaler, man skal være opmærksom på. Et af rådene mod stress lyder:
»Sig pyt og sig fra. Træk på skulderen og sig pyt til bagateller. Sig fra hvis der er problemer, du ikke kan ændre på. Det er dit ansvar at fortælle din leder eller tillidsrepræsentant, hvis du har nået et punkt, hvor du føler dig meget overbelastet.«
Og som noget af det sjovere er der journalbrokker på det nye site:
»74-årig kvinde. Hun er lam fra tæerne og nedefter.«
»Hun har hidtil været noget buttet, men for et halvt års tid siden blev hun så gift med en noget ældre landmand.«
God fornøjelse!
søndag, marts 30, 2008
Sig pyt og sig fra
Abonner på: