mandag, marts 24, 2008

Forfløjne dagdrømme


Tæt herved ligger der en stor dyrehandel, og engang imellem kigger jeg indenfor for at se, hvad der foregår inde hos mine umælende venner. Der er altid unger af en eller anden slags, og jeg får lyst til at anskaffe mig ørkenrotter, djungariske dværghamstere, kaniner i alle størrelser, kanariefugle, risfugle, marsvin, mus, og hvad der ellers kan krybe, gå og flyve.

Kattene ville nok sætte pris på en indendørs fuglesteg, så det bliver aldrig til noget. Men gad vidst, hvad de ville sige til den her krabat, der sad og fristede med åbentstående dør?

Dekorativ er den da.