'Risiko for sneglatte veje ...'

Så fik vi alligevel en slags vinter, her hvor man lige havde indstillet sig på, at det skulle til at være forår.

I går da vi kørte hjem fra arbejde, lå der pludselig en bil på hovedet ude i vejkanten. Det er altid et skræmmende syn, men føreren stod ved siden af og talte i mobiltelefon - han var ikke kommet til skade. Jeg kunne ikke se is på vejen, men det var åbenbart mere glat, end man skulle tro.

Synet rippede straks op i en oplevelse, jeg var ude for, da jeg var i tyverne. Det var efterår, og jeg var på ferie i Norge med min kæreste. Han kørte bilen, og da vi skulle gennem en lille skovstrækning, var vejbanen pludselig som en skøjtebane, selv om den havde været tør lige inden.

Bilen snurrede rundt, væltede ud i vejsiden og landede på taget klos op ad et træ, og alle vores ting lå pludselig spredt rundt over et større areal. Vi var rystede, og man når at tænke ret mange tanker i de par sekunder - hele mit liv passerede revy for mit indre blik.

Vi kom hjem i en lejebil, som forsikringsselskabet skaffede næste morgen. Det var et mirakel, at vi ikke var kommet noget til, men bilen var totalskadet og endte på en skrotplads i Norge. Den oplevelse har givet mig stor respekt for fart og glatte veje, og vi kørte ikke engang særlig hurtigt - højst 70 km/t på en god landevej.

Har du været ude for et biluheld?