Næsten hver dag har vi besøg af spurvehøgen i haven. Den ved præcis, hvor foderbrættet står, og flere gange om dagen kan man høre et farligt spektakel udenfor, når den er blevet spottet af en af mine små, vingede pensionærer.
I går jog jeg den for første gang ikke væk, fordi jeg lige havde kameraet inden for rækkevidde. Det lykkedes mig af affyre to skud, før den fik øje på mig og tog flugten - uden spurv i gabet.
Og sådan ser den altså ud.
torsdag, marts 13, 2008
En ubuden gæst
Abonner på:
