Siden Monsieur og jeg blev gift, har jeg hørt ham fortælle om sin fantastiske klasselærer fra 6. klasse. Især havde den hjemmestrikkede føljeton om 'Den sorte mand' og hans halsbrækkende oplevelser gjort stort indtryk - hr. D's egen måde at lære eleverne at bruge fantasien på.
Selv husker jeg kun lærere, der var aldeles uegnede til jobbet, så jeg blev helt misundelig, for Monsieurs lærer måtte da have haft helt usædvanlige evner. Og da jeg havde hørt på lovprisninger af hr. D i sytten år, kunne jeg ikke styre min nysgerrighed længere. Jeg fandt hr. D's adresse i telefonbogen og skrev et brev, hvor jeg fortalte, hvem jeg var og hvorfor jeg skrev - og spurgte, om han havde lyst til at komme og besøge os. Allerede næste formiddag ringede telefonen, og det endte med, at vi blev inviteret til frokost oppe i hr. D's sommerhus.
Hr. D var kun 27 år, dengang Monsieur fik ham som klasselærer, men det var en høj alder for en 13-årig. Han var mere end dobbelt så gammel! Men aldersforskelle udlignes som bekendt med alderen, så nu er han kun 14 år ældre - og det er jo en helt anden sag.
Nu er det mere end tre år siden, jeg skrev brevet. Det er der kommet et usædvanligt venskab ud af, og for et øjeblik siden er hr. D og hans kone gået efter endnu en inspirerende, meget hyggelig og meget lang frokost.
Og hans fantasi er stadig intakt
lørdag, marts 15, 2008
En læremester
Abonner på: