Dårligt nyt

Min dejlige ungdomsveninde er blevet opereret for sine celleforandringer for knapt 14 dage siden. Det var en stor operation, og nu viser det sig, at kræften har spredt sig til en lymfeknude. Hun skal have stråler i 5 uger hver dag, og så sidder vi, alle i hendes nære omgangskreds, og tænker på, hvordan man er der for mennesker i krise. Vi bor ret langt fra hinanden, så det er ikke muligt at smutte forbi hver dag og hjælpe til. Jeg håber, at telefonsnak kan gøre det ud for noget af den nærhed, hun skulle have haft. Nu kan jeg mærke at artiklen i Politiken i søndags havde en særlig grobund at fæstne sig på i mit sind. For hvad pokker ved vi om, hvad en kræftsyg helst vil have - og ved de det selv ...