I 1901 modtog min mormors søster ved juletid dette brev fra sin kæreste. Jeg synes, det er rørende at læse, og det er utroligt, som form og indhold har ændret sig på kun godt og vel hundrede år:
Elskede, Maren! Min dejlige lille Kæreste!Kunne vi mon lære noget?
Postvæsenet maa nu - ak desværre! - igen optage sin gamle Pligt at bringe Bud, Hilsen og Nyheder mellem os, og da det nu har hvilet et Par Dage, vil jeg give det godt at bestille i de følgende.
Jeg er lige kommet Hjem fra Kirke og har faaet stillet det nye dejlige Billede af Dig op foran mig og jeg vil da begynde med at bringe Dig min Tak for det som for den nydelige Flipæske, Penneviskeren og Julekortet , en Tak om hvis Dybde og hjertelige Oprigtighed kun den der elsker mig, Du elskelige Pige, kan gøre Dig Begreber.
Ja, Maren i Sandhed Gud har hørt din Bøn for mig om Fred og Velsignelse i min Julefest, thi aldrig tidligere har jeg følt mig saa lykkelig en Juleaften, saa fredfyldt - og dog var Du ikke hos mig. Men Du vil forstaa mig, naar du hører, hvad der har skabt denne Fred, hvad mit Hjerte er blevet lettet for. Maren!
Fader og Moder mine kender nu vore Forhold og stille sig milde og tilgivende over for dem, have kun den Frygt, at det skal bringe Hjertesorg over een af os, men mener ellers at offentlig Forlovelse maa ligge et Par Aar fremme i tiden. Er det ikke dejligt at alt nu maa aabenbares, ikke smaa Nødløgne ere nødvendige for os, gid det blot var sket noget før!
Moder var ked af, at jeg ikke havde taget dig med hjem, og jeg er ikke mindre ked over det nu, men dejligt er det at Stenen er falden, den der tyngede vore Hjerter mest. Tænk nu er min Adresse uden Kryds paa Brevene, kun med Kys i dem, nu kan jeg skrive ugenert, naar jeg har Tid, ja jeg maa sandsynligvis ogsaa bære den lille Ring, du gav mig, og Grunden til at det jublende Tak for den, som jeg bringer Dig, Kærestlil, ikke allerede kom ved Modtagelsen, skyldtes den Omstændighed, at jeg ikke kunne bære den- Elskede jeg vil fortælle Dig lidt om, hvorledes min Juleaften forløb.
Vi spiste til Middag kl. 7, og vi betød i Aftes hele min Familie hjemme og min onkel W, Tante, Bedstemoder og Kusine og Fætter, som Du endnu ikke kender, saa vi var, hvad du vil indse, et lille hyggeligt Gesellschaft, der efter Middagen og tilhørende Kaffe med Kager og Julekort samledes om et festligt pyntet Juletræ og senere om et om muligt endnu mere festligt Julebord. Jeg fik flere dejlige Gaver, således af Fader et par store Feltstøvler og en køn lille Slipsenål, men blev i øvrigt begavet med 3 - tre- Slips og mange Rygevarer, dog de bedste gaver jeg fik var dem fra min egen kære, kære Pige. Hvert Sting i det nydelige Broderi vidner jo om, at der i dem er nedlagt mange kærlige Tanker til den lykkelige, der kalder sig din og er din, og den lille søde Pennevidsker, hvisker blidt til mig "Tænk på hende, naar Du bruger mig", hvilket jeg næsten ikke kan nænne, men tænke på Dig kan jeg da i saa langt højere Grad .Og saa - saa er der Billedet, et allerkæreste Billede af Nita min, aah! lille Skælm, det var derfor , du ikke ville fotograferes sammen med mig, jeg anede det, jeg haabede at finde Dig og blev jo da heller ikke skuffet. Hjertens, hjertens Tak for det alt sammen!!
Du kan tro jeg tit maatte gøre en lille Afstikker ud i mit Værelse i Aftes for at beundre Dig og sende Dig mine ømmeste, kærligste Tanker, aah! hvor jeg ønskede, at Du kunne have været her hos os i Aftes, men vi faar vel engang lov at holde Jul sammen!.
Du min egen elskelige Skat, der elskes saa umaadeligt højt af din trofaste
Karl
P.S. Vil du hilse dine Forældre mange, mange Gange fra mig og undskyld mig endelig den ganske gyselige Skrift og eventuelt Orthografi og Tegnsætning, men det skyldes, som du kan forstaa, Mangel paa Tid.
