Nu er jeg lidt over midtvejs i Shirleys MacLaines bog Camino. Og hold da helt op!
Skulle du tilfældigvis ikke kende hendes bøger eller vide noget om den berømte pilgrimsrute til Santiago de Compostela, der går gennem Nordspanien, vil jeg anbefale, at du låner den i en ruf. Man vandrer i den skønne spanske natur – i en indre rejse, som skaber ro, fordybelse og afstand til den stressede hverdag. Energierne er fortættede, og om du vil eller ej, sker der noget på turen.
Jeg er bjergtaget, både af hendes sprog, hendes sind, hendes sans for at fortælle og hendes spiritualitet. Man får næsten vabler under fødderne af at læse bogen, og man krymper sig over, hvad hun udsættes for af journalister og tv-fotografer, der stikker kamera og mikrofon op i hovedet på hende, også når hun sover eller bader. Det må være ganske forfærdeligt ikke at kunne gå i fred.
Åbenhjertigt fortæller Shirley MacLaine om sit forhold til Olof Palme, som hun også møder i et af de mange drømmesyn, der beskrives udførligt i bogen. Det er en spirituel rejse gennem tidligere liv, frygt, seksualitet, visioner og ensomhed helt tilbage til menneskets oprindelse, og nogle af universets dybeste hemmeligheder bliver afdækket undervejs.
Men lad lære med at læse bogen, hvis spiritualitet er ligegyldig for dig.
torsdag, marts 20, 2008
Bjergtaget
Abonner på: