Film og virkelighed

Jeg har været på café i dag med en dejlig veninde. Hun havde set den nye film 'Gaven', hvor Henning Jensen spiller maniodepressiv - så vidt jeg har læst mig til, gør han det temmelig rablende. Og min veninde fortalte om filmen, som hun anbefaler på det varmeste. Og så sad jeg der og fik en aha-oplevelse af hendes beskrivelse af filmens hovedperson, fordi jeg i min nærmeste omgangskreds har et menneske, som opfører sig nogenlunde som faren i filmen. Og jeg blev skiftevis lettet og rystet, for hvordan får man et menneske til at indse, at det har behov for behandling?