Radbrækket

Min afdeling har lige engageret en massør, som vi får til halv pris - den anden halvdel betaler afdelingen. Vi har ikke haft en massør i mindst et år, og jeg har lige været i kløerne på en ung og vanvittig dygtig pige, der har eftertrykkeligt har fået mig til at mærke, at jeg har en krop. Jeg blev belært om, at man skal huske at rejse sig og bevæge sig mange gange i løbet af en arbejdsdag. Øh ja, det vidste jeg jo egentlig godt - men hvorfor glemmer man det så? Hun foreslog også, at man får sin samlever til at massere sig, lige som hun også får massage af sin. Jeg var smækfuld af myoser og blev strakt ud som aldrig før. Hvor gør det godt - og ondt - at få sådan en omgang. Desværre er tilbuddet kun én gang hver fjortende dag i 20 minutter. Men jeg er et nyt og bedre menneske lige nu.

- Og husk at drikke vand - du bliver nok også temmelig øm i morgen, lød afskedsalutten. Jo, det skal jeg nok! Og så skal jeg også lige huske at overtale Monsieur til at sætte frekvensen på hans udmærkede skuldermassage op, selv om han jamrer over, at det giver ømme tommelfingre ...