Jeg er et par gange i den senere tid stødt på artikler i aviserne, der fortæller, at kræftoverlevende føler sig lykkeligere end før, de fik sygdommen. Det kommer ikke bag på mig. Jeg har selv via min mor haft kræft tæt inde på livet, og mine tanker har i mange år været fyldt med dette tema.
Cand. scient. san. Dorte Malig Rasmussen har interviewet en række mennesker, der har overlevet en kræftsygdom og konkluderer, at mange kræftoverlevere føler, at sygdommen har givet dem et nyt livsperspektiv og en større livsenergi, end før de blev syge. Det skriver Fyens Stiftstidende. De bliver lykkeligere, fordi de prioriterer deres livsindhold helt anderledes end før kræften. Kræftoverlevere bliver for eksempel bedre til at skære de irriterende venner fra, dyrke oplevelser, de tidligere har udskudt, og i stedet nyde tilværelsen med dem, de holder af. En mand fortæller, at han nu lader opvasken stå og i stedet drikker vin i haven med sin kone, mens solen går ned. Andre gider ikke længere skændes over bagateller eller glo på tv. Jeg synes, det er tankevækkende, at der skal en stor forskrækkelse til, før vi vågner op og lever et intenst liv.
mandag, april 14, 2008
Nærvær og glæde
Abonner på: