lørdag, april 26, 2008

Vinologisk sammentræf

Skål!

Min kendskab til vin indskrænker sig til at vide, hvad jeg kan lide, og hvad jeg ikke kan lide, og til min fødselsdag var jeg så heldig at få en hel kasse med en chilensk rødvin, der smagte mig mere end godt. Så godt, at da vi havde haft et par hold gæster, der gjorde betydeligt indhug i kassens indhold, gik vi hen og investerede i endnu en kasse.

Og så sker det hverken værre eller bedre, end at Monsieur og jeg for at par timer siden sidder og spiser i en nyåbnet, lokal restaurant, der ikke bare serverer fantastisk velsmagende mad, men også den selvsamme vin, som jeg har kastet min kærlighed på.

Hvor heldig kan man være? Og jeg garanterer for, at den ikke er spor sur, selv om etiketten godt kunne give en bange anelser.