Vi har brugt lidt af den smukke eftermiddag til en travetur ved Knud Rasmussens hus i Hundested. Vi bor nogle få kilometer derfra, og køreturen langs nordkysten var i sig selv eventyrlig gennem Nødebohuse - et lille sommerhusområde lige ved vandet. Og Spodsbjerg er smuk med det kuperede terræn og fyret. Man kan gå helt fra Hundested centrum langs stranden til huset og videre til Kikhavn lidt længere oppe ad kysten.
Knud Rasmussen blev født i 1879 og døde i 1933 efter flere polarekspeditioner i Alaska og Grønland. Vi var ikke inden for i dag, men det har vi været tidligere. I dag nød vi en tur i området og kiggede ind til hans to slæder og kajakken, der ligger i en garage uden for huset med hundepisk og det hele.
søndag, april 20, 2008
Vores nabo Knud
Abonner på: