Hjem fra skole

Der var perlegrus i indkørslen. Når jeg kom gående, kunne man høre mine skridt i stenene, det lød sjovt, når jeg slæbte fødderne efter mig. Lige inde til venstre stod det træ, min mor havde plantet som en kastanje, hun lagde i jorden. Nu var træet 30 meter højt og susede i vinden. Og til højre stod snebærbuskene med de hvide bær.

Jeg traskede op ad trappen til den store indgangsdør med skoletasken på ryggen, og kiggede på bordet i hallen. Der lå Berlingske Aften på en fint broderet løber på bordet. Jeg gik ind, hvor der stod Privat, efter at have taget en tur ned ad gelænderet fra første sal.

Der var musestille. Tot lå og sov, og jeg børstede ham med hundebørsten. Hvis jeg var heldig, fik jeg måske 25 øre af min mormor. Klokken var 12, og jeg skulle vente på, at min mor havde fri klokken 2, så vi kunne tage hjem. Hun var vævelærerinde hos min mormor. I ventetiden gik jeg ned i skoven, som stødte op til baghaven. Lidt inde var der en å, hvor man kunne kigge på skrubtudser.

Der var rart at være hos min mormor - der var ikke nogen, der sagde, hvad jeg skulle gøre, så jeg kunne bare passe mig selv.

Den slags tanker om dage i min barndom står ind imellem lysende klart for mig. Jeg kan se huset, og hvor alle ting stod, lugte min morfars tobak og høre min mormor råbte: "Luk så den dør", hvis hun sad og spillede Chopin.

Men mon ikke vi alle får glimt af vores barndom ind imellem?