mandag, august 04, 2008

Arvegodset

ArvegodsetI lørdags kom posten med det morsomste teaterprogram, jeg nogen sinde har set. Det vil sige: program er så meget sagt, for det er et sammensurium af facts om stykket og gamle, urkomiske reklamer for Brylcreem, Dandy tyggegummi, Mobylette knallerter og billeder fra 50'erne. Særligt indtryk gjorde fotografiet af et ungt par, der danser jitterbug: pigen hænger i luften med nederdelen helt oppe om ørerne, og den unge fyr med oprullede skjorteærmer griber hende - som at være der selv! Ind imellem vanvittig morsom kitsch med Frk. Sültemeyer-Hyldeknecht, en påklædningsdukke af en af tidens kendte skuespillere - ren nostalgi med tungen i kinden.

Hvis stykket er lige så godt fundet på, må jeg bare se det, og i hvert fald ser Tom McEwan tilpas vanvittig ud på pressebilledet fra forestillingen.

Arvegodset spiller i Humlebæk fra den 7 til den 30. august, og der er lidt mere
her (klik på Billeder).