Om at tale med fremmede

Da sønnike var barn, talte han med alle mennesker, vi mødte. Det var både når han blev kørt rundt i klapvogn, eller vi fx kørte med toget - bare vildt fremmede mennesker. Han kunne også finde på at spørge, hvad de hed, og hvor de boede. Folk tog det altid pænt og svarede ham venligt.

Det er sjovt, at nogle har denne evne helt naturligt. Jeg er blevet bedre til at tale til fremmede og i hvert fald give dem et smil, for jeg synes egentlig, det er noget, man skal gøre, men tidligere faldt det mig ikke let. Jeg kom til at tænke på det, fordi Suzanne Brøggers Fru Tone var sådan, og hun inviterede endda fremmede med hjem, så hun kunne hjælpe dem, hvis de havde behov for det. Det kunne jeg ikke finde på - men det er en skøn bog.

I dag skal jeg være sammen med et par dejlige piger, Susan og Regitze. Vi har sat hinanden stævne hos Regitze i anledning af, at Susan er hjemme i Danmark på besøg - til daglig bor hun i Californien.

Nu virker kommentarfunktionen igen.