Hvordan er det at være 86 år? Det prøver jeg at forestille mig, når min far fortæller, at han har det dårligt.
I de sidste dage har han følt, at han har feber uden at have det, og maven driller igen. Gigten og dens smerter er der hele tiden. Når man er født i starten af 1920’erne, har arbejdet mere end 50 år og er blevet alene, er livet ikke hver dag en gave. Jeg prøver at komme med råd om at tage en ulden sweater mindre på, når varmefølelsen er for slem, kommer med råd om kost til diabetes 2 og fortæller, hvor vigtigt det er at få rørt sig hver dag.
Lige nu kan jeg mærke, at det belaster mig, at jeg ikke kan udrette mirakler. Men jeg kan komme på besøg efter arbejde i dag og lave aftensmaden, som vi skal spise sammen - og jeg kan få min bror til at besøge vores far i weekenden.
tirsdag, august 19, 2008
Om alder
Abonner på: