fredag, august 15, 2008

Sig navnet

Egentlig kunne jeg have heddet Jönsson, som var min farfars efternavn, indtil han valgte at købe et særpræget efternavn. Eller jeg kunne have min morfars lige så særprægede efternavn - ellers min mormors flotte fødenavn. Nu har jeg giftet mig til et helt fjerde efternavn og kalder mig ikke engang ved mine to fornavne, men derimod ved en forkortelse af bare ét af dem. Så jeg er temmelig langt fra udgangspunktet.

Men er vi egentlig vores navn? Er det vigtigt, hvad man hedder? Eller er vores kaldenavn vores identitet?