søndag, august 24, 2008

Samlermani

Go-cards
Jeg har en forkærlighed for Go-cards og bruger dem gerne, når jeg skal sende en besked eller et tillykke. Samtidig er det jo en fin måde at udbrede kendskabet til kunstnerne, der har lavet dem. Hver gang jeg er på café, må jeg lige hen og kigge på hylden med de spændende kort og have et par stykker.

For et par år siden var der også Bog-cards, man kunne tage på bibliotekerne - de var mere aflange og beregnet til at bruge som bogmærker. Dem savner jeg, for mine sidste to er næsten slidt op.

Her i formiddag skal jeg til brunch. Min moster fejrer sin 85-års fødselsdag med de 35 nærmeste på restauranten i Værløse bio, og det bliver hyggeligt :-)