I øjeblikket er jeg i gang med to dejlige bøger, jeg varmt kan anbefale.
Suzanne Brøggers Tone handler om hattesyersken Fru Tone (Tone Bonnén), der er en legende på grund af hendes helt særlige livskraft. Bogen er skrevet som et kvad, en meget spændende og anderledes måde at skrive på – og som altid, når Suzanne Brøgger skriver, er det enestående gjort. Hun kan trylle med ordene.
Jorden synger af Annette Høst er en bog om naturens kraft. Annette Høst arbejder ud fra Nordens magiske traditioner og kan vel kaldes for en sejdkyndig troldkvinde. Hun fortæller os om, hvordan man finder indsigt og styrke hos naturen.
På hver deres måde giver bøgerne stof til eftertanke, og ingen af dem vil jeg glemme igen.
lørdag, august 09, 2008
Bøgerne på sengebordet
Abonner på: