Med sandpapir i halsen

Halsen føles som sandpapir af den grove slags, indvendigt, her på min onsdagsfridag. Det er altså tarveligt – for jeg havde både træsko og strømper på i går og var ikke den, der gik med bare tæer, som mange af I andre gjorde!

Nu sidder jeg med Sofus på skødet, og han varmer som et tykt uldent tæppe. Jeg forsøger mig med skoldhed kaffe i det blå krus og en langsom start på dagen, mens regnen bare siler ned, og det er ved at være lyst. Men øv altså siger jeg bare …