For 10 år siden døde min mor, og jeg savner hende noget så grusomt. Mærkelig nok er der netop kommet et brev med posten til hende.
Hun var et ydmygt menneske, der tænkte meget på at glæde andre. Jeg har lige fået nogle af hendes bøger og er særligt berørt ved synet af hendes Sådan tyder du dine drømme. Min mor har bundet bogen smukt ind, og der sidder stadig et bogmærke ved afsnittet om mareridt. Afsnittet bærer præg af at være læst mange gange. Nu føler jeg, at jeg bare må læse den lille bog på 90 sider for at se, hvad det var, der optog min mor så meget. Hun var blid af væsen, men kunne også føle sig trådt på af andre mennesker, når de tromlede og ikke forstod hendes sanselige sind. Hun talte tit om træer, fugle og ræven i haven - og var jo af en generation, hvor de fleste kvinder ordnede alt i hjemmet.
Jeg vil kaste mig over side 79 og afsnittet Mareridt ...
fredag, august 22, 2008
Savnet
Abonner på: