tirsdag, august 26, 2008

Hørt og aldrig glemt

For omkring 15 år siden hørte jeg nogle radioudsendelser, der berørte mig meget. En gammel dame, der hed Margrethe Appel, fortalte om sit liv i en japansk fangelejr under 2. verdenskrig med sine to små børn. Hun var hollandsk gift, og hendes mand blev taget til fange og døde. Forholdene for hende selv og børnene i lejren var nærmest ubeskrivelige. Hun mistede ikke bare sin mand, men også det mindste barn - og hun talte aldrig om sine oplevelser, før hun fortalte historien til radioen i 1990'erne. Jeg opsøger ikke den slags oplevelser af mig selv - men det var en del af mit job at høre disse udsendelser om et sort kapitel i vores historie.

Husker vi egentlig at sætte pris på, at vi ikke lever med krig og naturkatastrofer? At vi faktisk har det meget godt?