Regnen siler stille ned, og havedøren står åben. Her er sommerligt lunt inden døre – Sofus ligger helt udstrakt på ryggen og sover på sofaen.
I dag bliver en god dag. Jeg får besøg af to af mine veninder, de to jeg har kendt, fra jeg var 16 år. Vi har fulgt hinanden i tykt og tyndt livet igennem og kender hinandens familier. Jeg glæder mig til de kommer, og jeg skal bruge en del af dagen på forberedelser.
I øjeblikket er sygdom et af vores samtaleemner, fordi de begge er ramt og i behandling. Sådan er livet jo desværre også. Men netop i den situation er det en gave at have kendt hinanden i masser af år og vide, hvordan man kan være der for hinanden.
Jeg plukkede en stor pose brombær i går aftes, og de skal på en eller anden måde indgå i menuen. Gad vide om vi kan sidde ude og spise ….
lørdag, august 23, 2008
Veninder på besøg
Abonner på: