Jagten på åndehuller

Er der noget bedre end åndehuller af fred og ro? Hvor man fuldstændig glemmer dagligdagens krav og trummerum? Jeg har lige hørt, at nogle finder sådan et åndehul ved at gå på svampejagt eller at gå på stranden og lede efter vættelys.

I går opdagede jeg, at jeg godt kunne finde på at holde høns, for hønsehold er for mig indbegrebet af fred og ro. At betragte disse smukke dyr, der laver det, der må til, og ikke ret meget andet - lige som katte. Jeg finder ro ved at spejle mig i dyrenes måde at takle livet på.

Det får mig til at tænke på, at nogle mennesker udstråler en knusende ro og venlighed. Og sådan nogle mennesker glemmer man aldrig igen. Jeg har mødt en hel del via mit arbejde gennem årene, og det er mennesker, jeg jævnligt tænker på med stor taknemmelighed. Det er som om, man kan tage lidt af deres udstråling til sig.

Hvor finder du åndehuller i hverdagen?