Livretter

Vis mig din kogebog, og jeg skal sige dig, hvem du er. Hvis nogen sagde sådan til mig, må jeg få stemplet kamæleon, for vi har 130 kogebøger inden for alle typer madretter her i huset, og samlingen vokser tilsyneladende helt af sig selv. Da jeg gjorde rent for lidt siden, faldt jeg over endnu én, som Monsieur må have sneget sig til at købe: Livretter – økologi året rundt. Problemet med mig og kogebøger er, at alt, hvad der tager mere end cirka en halv time at fremtrylle, simpelt hen ikke bliver lavet. Og hvad er der i vejen med et spejlæg med rugbrød og salat til? Jeg spørger bare. Og hvorfor er det så, at jeg har 130 131 kogebøger?

Da jeg var barn, fik man meget ofte tarteletter med hønsekød og falmede dåseærter og -gulerødder i en stuvning af tapetklister. Bare tanken får mig til at gyse, og jeg rører det aldrig, hvis jeg kan blive fri.

Det underlige er, at netop denne ret optræder i den nyopdagede kogebog, hvor der står at læse:

»Tarteletter balancerer mellem at være et ikon og en hadegave,
men de er værd at sætte tænderne i, hvis man bruger friske råvarer.«

Det smukke billede af den færdige ret har meget lidt med min barndoms forhadte tarteletter at gøre. Faktisk er bogen virkelig lækker at blade i – spørgsmålet er, om den nogen sinde vil blive brugt.

Min livret? Så absolut mørbrad i sød chilisauce og en frugtdessert.

Hvad er din livret?