tirsdag, august 12, 2008

Dødsannoncen

Figen
For et par dage siden så jeg i avisen, at en af mine klassekammerater er død. Det er en meget ubehaglig følelse, at én på ens egen alder pludselig dør, og sådan en dødsannonce sætter en masse tanker i gang - hvorfor er hun mon død, var hun syg og en masse andet i den skure. Hun var én af de ganske få, jeg ikke nåede at finde igen til vores klassefest for nylig, og derfor ved jeg ikke noget om hendes skæbne.

Det minder mig om, at et ældre ægtepar få huse væk, pludselig ikke her her mere, men at huset er til salg. Det er et hus, de elskede højt, og især haven har de gjort meget ud af. De har plantet en masse spændende planter og buske, blandt andet denne figenplante, der står så fint op ad en sydmur. Jeg tror, at én af dem må være død ganske pludselig - for de så nogenlunde raske ud, da jeg så dem sidst, selv om de var dårligt gående begge to.