I disse dage parrer pindsvinene sig, og det høres mere, end det ses - for det foregår under megen snøften. Ja, man bliver klog af Naturlommekalenderen, der også fortæller, at dagen er tiltaget med 10 timer og 26 minutter.
Flere af mine norske blogvenner har læst den nye roman 'Astrid og Veronika', som bliver rost til skyerne alle vegne. Den er skrevet af Linda Olsson, og på norsk hedder den 'La meg synge deg stille sanger'. Bogen er blevet en international bestseller og handler om venskabet mellem to kvinder. Har du læst den? Jeg har planer om det ...
I aften får vi besøg af min barndomsven Peter. Vi gik i børnehave sammen og senere også i samme klasse - det er dejligt at følge venner gennem mange år, og der skal god mad på bordet i aften.
Har du spændende planer for din lørdag?
Og så vil jeg i øvrigt bare bestræbe mig på at gøre i dag værd at huske :-)
lørdag, juni 13, 2009
Astrid og Veronika
Abonner på: