Min far har lånt mig nogle herlige gamle billeder, som han reddede op af en container for en del år siden. Her er min mormor og morfar på skovtur. Se bare bilen og teltet - begge dele var med familien på sommerferie mange gange blandt andet til Sverige, også da børnene var kommet til. En ret grel modsætning til vore dages luksuriøse ferier ikke sandt?
Om lidt skal jeg til dyrlægen med både Sofus og Miss Mis. De har været spærret inde hele natten meget mod deres vilje og har mjavet og skrabet på dørene - men de skal vaccineres og have det årlige tjek for at kunne være i dyresygekasse. Vi har ikke lukket et øje ...
Rigtig god onsdag til jer der læser med!
Update kl. 10: Pyha, både kattene og jeg overlevede, men det holdt hårdt. Under én lang jamren kørte vi til dyrlægen og kom først hjem en time senere. Nu har jeg måttet bade Sofus, og I kan sikkert tænke jer til hvorfor ...
onsdag, juni 17, 2009
En nat uden søvn
Abonner på: