Udlængsel

Nogle mennesker har en stor længsel efter at rejse ud og se verden og får også i livets løb mulighed for at leve deres drømme ud. Jeg har en kusine, der rejste med en veninde til Indien som backpackers, mens de stadig var ganske unge. Familien var mildest talt noget nervøse for dem, fordi de havde valgt dette meget fremmedartede land og kørte lange distancer i mere end overfyldte tog. Man skulle jo tro, at det var yderst risikabelt for to piger, men de slap godt fra det og fik deres livs oplevelse.

Men der er også mennesker, som ikke ville drømme om at tage ud på en sådan
ekspedition, men nyder bare at være her i Danmark. Den generation, der levede under 2. verdenskrig, hvor Danmark var besat, havde slet ikke mulighed for at rejse i de år. Men da krigen var slut, fik mange en stor lyst til at rejse ud og opleve fremmede lande. I begyndelsen af 1950’erne blev det muligt at komme på charterrejser. I starten var det lidt primitive busrejser, men det var til rimelige priser, så alle kunne være med. Mange af turene gik til Harzen og Mallorca.

Der var på den anden side sikkert mange, som hellere ville rejse individuelt eller blive i Danmark. Jeg har selv været lidt rundt i verden, og især rejser til USA, Nordkap og Gambia har været meget store oplevelser for mig. Men i dag nyder jeg at være her i landet og har ingen ambitioner om at komme til Kina eller andre eksotiske steder.

Jeg er sikker på, at der blandt jer både er nogen, der kender til udlængsel og realiserer ønskerne i den retning, og også nogen, der som jeg, nyder bare at være i Danmark.

Forresten har René et spændende indlæg om, at det kom til at betyde meget for ham at bo og arbejde i Portugal i et år, da han var helt ung.