Havearbejde

Er der noget bedre end at blive bekræftet i, at man ikke er den eneste, der har en bestemt kæphest – at der er nogen, der mener nøjagtig det samme som én selv? Jeg har lige lagt søndagsavisen til side med en blanding af et skraldgrin og en hovedrysten, men inderst inde ved jeg godt, at det ikke bliver anderledes.

Anledningen til min ambivalente reaktion var et debatindlæg, hvor en mand ved navn Claus Bøje blandt andet skriver:

»Iført høreværn, hjelm og beskyttelsesbriller optræder min nabo som fuldgyldigt medlem af den landsdækkende panserbrigade af motoriserede haveejere.

En øredøvende, højfrekvent motorlyd fra en kratrydder vælter ind gennem hækken. Jeg søger hen i den modsatte ende af haven. Ét er, at jeg ikke kan høre fuglene – værre er det, at den infernalske larm denne skønne junidag også vækker en ubehagelig frustration i mig. Min nabo er et elskeligt væsen, men fuldstændig hensynsløst ødelægger han mine muligheder for at nyde det dejlige vejr. Han er rystende ligeglad bag sit høreværn. Jeg har en dejlig stor have. Så nu er jeg langt væk fra kratrydderen. Men ak. Her angribes jeg af en motoriseret plæneklipper …«

Som sagt lige mine ord. Og jeg kan ikke lade være med at spørge: er det virkelig nødvendigt med alle de motordrevne græsslåmaskiner, græstrimmere, havefræsere, hækkeklippere, kædesave, kantklippere, kompostkværne, buskryddere, brændekløvere, flishuggere, plæneluftere og havestøvsugere?

Ja, det er det jo nok – hvis fitnesscentrene ikke skal gå nedenom og hjem :-)

Om lidt vil jeg gå ud og klippe min 30 meter lange hæk med en gammeldags hækkesaks.