søndag, juni 07, 2009

Søndag morgen

Økotøj
Monsieur kom hjem med bladet Grøn hverdag i går. Jeg faldt fuldstændig i staver over en dejligt artikel om designeren Tina Casmose, der laver smart tøj med økologisk og social bæredygtighed. Det vil fx sige, at også arbejderne har haft rimelige forhold. Hendes kollektion ser absolut ikke økologisk ud, men stråler i alle blomsterpalettens dejlige farver. Der er bluser, toppe og jakker, som alle er vanvittig smukke ...

Sofus har forelsket sig i en af mine indkøbsposer - den er nu det eneste sted, han sover lige for tiden. Det er sjovt som katte har vaner, men ja, det har vi mennesker jo også.

Mens jeg nyder min morgenkaffe, sender Mozarts klarinetkoncert sine smukke toner ud i stuen. Når jeg kigger ud i haven, er det de store havevalmuer, der fanger øjet - fem af dem står med deres kæmpe orange blomster og lyser om kap med rododendron og akelejer.

Rigtig god søndag til jer derude!

Sofus