'Her ude i den regnvåde skov får jeg et øjeblik lov til at mærke følsomheden og opleve skønheden. Og når jeg gør det, så får jeg jordforbindelse. Jeg holder op med at tænke på alt det, jeg skal nå, og alt det jeg mangler. Jeg kommer til stede, mærker min krop og mit åndedræt og føler egentlig kun taknemmelighed og glæde. Pludselig træder alt det, som virkeligt er væsentligt, i forgrunden, og al støjen, alt det uvæsentlige, som ellers har det med at fylde mit liv op, når jeg ikke er opmærksom, forsvinder helt i baggrunden. Jeg mærker skovens puls, at jeg er en del af en fantastisk og kompleks sammenhæng af naturlige processer, og det gør mig lykkelig at tænke på. Det er helt tydeligt for mig, at intet af det, som vi bygger vores kultur på, som fylder det offentlige rum, den offentlige debat, medierne, eller noget af alt det, som jeg er blevet opfordret til at stræde efter gennem hele mit liv - karriere, materiel tryghed, ydre succes - nogensinde kan give mig bare en brøkdel af den lykke, den ro og den tilfredshed, som jeg oplever lige nu.'
Fra 'Dit indre liv' af Anne Christine Hagedorn.
mandag, juni 15, 2009
Den regnvåde skov
Abonner på: