torsdag, juni 18, 2009

Milde gaver til lægerne

Klematis
Tirsdag morgen kunne man i nyhederne høre, at læger påvirkes af medicinreklamer. Og hvor vi måske går og tror, at den medicin, som lægen udskriver, er den bedste medicin for os - så er det måske nærmere den, som medicinalselskaberne har været bedst til at markedsføre. Vidste du fx, at læger får gaver, middage, rejser til lægekongresser eller såkaldte 'konsulent-honorarer'? Der er undersøgelser, der viser, at læger, der har mere hyppig kontakt med lægemiddelkonsulenter, er mere villige til at ordinere den nyeste medicin, og også mere tilbøjelige til at ordinere medicin, selv om det måske ikke er helt klinisk velbegrundet.

Hvad synes du om, at lægerne får en regn af gaver af medicinalindustrien?