Da jeg var barn, fulgte jeg pænt med, når mine forældre følte sig nødt til at besøge en ældre tante inde i byen. Flere af besøgene husker jeg stadig som noget af det kedeligste, når vi på en varm sommerdag sad indespærret i en lille lejlighed det meste af en dag. Det var inden vi fik bil, og bare turen til Frederiksberg fra Virum var lang og træls. Tanten havde sikkert gjort alt, hvad hun kunne, for at gøre det hyggeligt, men børn blev ikke inddraget så meget dengang.
Hvad gør man egentlig nu? I er jo mange, der har små børn.
tirsdag, juni 02, 2009
Barndommens kedelige visitter
Abonner på: