Fodringstid

Vi var ikke de eneste, der havde fundet på at gå i Zoologisk Have i dag. Og det kan jeg godt forstå, for man bliver aldrig for gammel til at nyde et besøg i haven, der har fået sig et ordenligt løft i de sidste år.

Vi havde sat Regitze, Claus og Donald stævne med madkurv, og der var mange spændende ting at se og mange dyr, der havde unger. Det største hit hos mig var fodringstiden hos søløverne. Det var virkelig sjovt at se, hvordan de med udsigt til en fisk som belønning optrådte med en bold på næsen - som de endda kunne gå op ad trapper med – og med kunster som at ryste lufferne og snurre rundt, når dyrepasserne lavede tegn i luften. Det så ud som om søløven nød det nøjagtig lige så meget som tilskuerne.

Elefantanlægget skuffede mig på den måde, at det bare er en gold ørken fyldt med sand. Der var intet hverken beplantning eller legetøj til dyrene, der stod som zombier.


Jeg synes måske en entré på 130 kroner hører til i den dyre ende – og derfor er det helt på sin plads at tage madkurv med, da det ellers nemt kan koste en anselig sum at besøge den gamle have.


Sød mis, ikke?