Nye tider

Det var ikke så slemt at komme tilbage på job, som jeg havde frygtet. Rutinerne sad i baghovedet lige fra at huske madpakken, finde frem til Amager (bilen fandt frem næsten af sig selv!) til de daglige arbejdsopgaver med lyd og computere og gennemtygning af de i ferien ophobede 100 mails. Hvordan kattene stiller sig til den nye dagsrytme og til at være alene hjemme, ved jeg ikke endnu. Nu havde de jo lige vænnet sig til at kunne gå ind og ud af åbne døre og vinduer døgnet rundt, som det passede dem, og de har benyttet sig flittigt af tilbuddet. Nu er de spærret ude noget af dagen, men det må de finde sig i - lige som jeg må finde mig i at blive vækket af et ur om morgenen.

Jeg har på fornemmelsen, at det kommer til at tage en uges tid at vænne mig til den lyd kl. 4.45 ...