Ja, hvorfor egentlig ikke?

'Hvorfor afliver man hende ikke?’, spurgte min søn, som var 9 år dengang.
Det dramatiske spørgsmål handlede om en nær slægtning, der var så syg, at der intet håb var – og vi vidste, at hun led og bare ventede på at dø.

Dette spørgsmål har siddet fast i min hjerne lige siden. For man afliver jo ikke mennesker, heller ikke selv om de måtte ønske det selv. Men dyr afliver vi for mindre end et godt ord.

Og nu er jeg ikke ude på at starte en ny debat om dødskriterier, og om vi selv må bestemme, om vi må bede om lægens hjælp til selvmord.