Øv ...

I går fik jeg en mail, der gjorde mig rigtig ked af det. Den kvinde, som fik den ene af Miss Mis’ killinger for fire år siden, skrev, at hun ikke kan have katten mere, fordi hendes nye kæreste er allergisk over for kattehår. Hun ville spørge, om vi ville have hende igen.

Umiddelbart tænkte jeg, at selvfølgelig vil vi da det. Men det går ikke, for vi har to i forvejen, og det ville være at gamble at lukke en ny kat ind i flokken – man ved aldrig, om det falder heldigt ud, eller der kun bliver ballade. Jeg har haft mange katte i mit liv, og det er min erfaring, kort fortalt. Miss Mis og Sofus var mindst et halvt år om at acceptere hinanden fuldt ud. Nu ser det heldigvis ud til, at de er blevet meget glade for hinanden, som de ligger dér og sover med tredive centimers mellemrum på sofaen. Der er bare ingen garanti for, at det altid kommer til at gå sådan.

Lige nu ser jeg ingen anden mulighed end Inges Kattehjem. Jeg har ringet rundt til kattemennesker i min omgangskreds for at høre, om de kender gode hjem til Misser. Det gjorde de desværre ikke i første omgang, men jeg håber stadig, det lykkes.