Lidt rystet

Jeg er lige blevet mindet om, at vi opfatter vores høje velfærd som en selvfølge. I embeds medfør har jeg hørt 5 minutter, hvor en ung mand i 1956 fortæller om at være ramt af polio. Indslaget er voldsomt gribende, fordi han taler i den takt lungemaskinens arbejder tillader, det vil sige, at der kun kommer få ord ad gangen og derefter en pause. Lungemaskinen høres tydeligt. Den unge mand opfordrer forældre til at få deres børn poliovaccineret. Han er selv på fjerde år indlagt på Blegdamshospitalet fuldstændig lammet og kun i stand til at trække vejret ved hjælp af en såkaldt kunstig lunge. Antallet af børn, der endnu ikke var vaccineret, var flere hundrede tusinde, men resultater fra USA viste (altså i 1956), at vaccination udgør en væsentlig beskyttelse.

"Sid ikke opfordringen overhørig, der kommer ikke nogen risiko med vaccinationen. Må vi for hvem vaccinationen kom for sent slutte med: Gør det nu, det kan snart være for sent".